mandag den 5. oktober 2015

En rigtig trist dag :-((

Vi har mistet vores lille Luna ( eller Luna Rosa som er hendes fulde navn ) Jeg er SÅ ked af det :-( Hun blev ramt af en bil i går. 
Vi havde ellers sådan en god dag. Ungerne og jeg havde været ude og samle ind for Røde Kors og vi var rigtig glade, for vi havde håbet, at samle 1000 kr, men var nået helt op på 1187 kr. Så humøret var højt, da vi kom hjem igen. Min mand stod ude i carporten, da vi kom hjem og fortalte så, hvad der var sket.... Han havde set på vores lille bys facebook side, at der var en der efterlyste Lunas ejer. Så han havde allerede hentet hende og lagt hende i en kurv pakket ind i et håndklæde...
Jeg kan se på hende, at hun må være død med det samme. Hun er blevet ramt i hovedet, som er skadet, men ellers er der ikke noget at se på hendes krop.  Det trøster mig trods alt meget, at jeg ved hun ikke har lidt.... og at vi fandt hende kun et par timer efter det var sket. 
Det er så rædselsfuldt, at rende rundt og lede. Og spekulerer på om katten er låst inde et sted eller ligger og lider... Jeg har prøvet det engang med Luna. Her var der en dame, der havde taget hende til sig ( og "overset" en temmelig tydelig øretatovering ) Der gik 13 måneder før hun kom hjem igen. Jeg var lykkelig for at få hende tilbage og fik da så også 3,5 år ekstra med hende...

Hun blev 6,5 år og var næsten altid ved min side. Lige bortset fra når hun var ude og jage mus.... hvilket hun så desværre var i går. Hun fandt musene på en mark i nærheden og det var lige ud for den, det skete.....     

Sammen startede vi dagen med at vække ungerne og så fik hun selvfølgelig altid en lille godbid. 
Gik jeg ned for enden af  vores vej med affald, fulgte hun med og gik med mig hjem igen. 
Sad jeg i sofaen, lå hun på armlænet.
Sad jeg og syede eller ved computeren, hvor jeg sidder nu her, lå hun som regel på bordet ved siden af mig.
I haven fulgte hun også tit efter mig rundt....

Jeg kommer virkelig til, at savne at have hende ved min side :-(    


Her var vi på havearbejde. Eller jeg var :-) mens jeg blev underholdt af Luna 




Eddie var ikke lige den Luna synes bedst om - men de levede fint side om side. Kom han for tæt på, viste hun bare lige hvem der bestemte. Også var det jo godt, at være lidt oppe i højden 


Et godt gemmested kan man altid bruge...

Og her er jo så et af de sidste billeder, hvor hun ligger på puden, jeg fik syet til hende i september. Hun nåede, at blive rigtig glad for den pude. Når hun bliver begravet her i eftermiddag ,får hun selvfølgelig den med til at ligge på...

9 kommentarer:

  1. Åh lille mis.. Godt at i fandt hende selvom det er så den måde... Så får man vished... Stort trøstekram

    SvarSlet
  2. Åh lille mis.. Godt at i fandt hende selvom det er så den måde... Så får man vished... Stort trøstekram

    SvarSlet
  3. Stakkels smukke mis. Hvor er det svært at miste et kæledyr, som man elsker, så jeg sender jer mine varmeste tanker <3

    SvarSlet
  4. Puha, jeg sidder helt med tårer i øjnene! De allerbedste tanker til jer alle. Det er hårdt at miste - også et kæledyr.
    Virtuelle kram i din retning, Christina

    SvarSlet
  5. Åh, det er jeg ked af at høre. Jeg syntes, at det var så fint, at du havde syet en pude til hende, som hun straks tog i brug. Jeg kan godt forstå, at hun får den med. Kh. Bella

    SvarSlet
  6. åh nej.. men ja derfor jeg kun har indekatte med egen indhegning. Kan ikke lide tanken om hvad du nu er i gennem og har været igennem.. godt I har fået hende hjem

    SvarSlet
  7. Kære alle
    1000 tak for jeres støtte og "kram"
    Kh Christina

    SvarSlet
  8. Åh nej! Hvor var det godt I fik vished så hurtigt, så I trods alt slap for søvnløse nætter i uvished. Tomheden kan jeg kun alt for godt sætte mig ind i, jeg savner stadig vores 2 dejlige katte som vi måtte sige farvel til med kort tids mellemrum og synes stadig der er tomt ind imellem, selvom der er gået et halvt år snart. De kommer virkelig til at fylde meget i ens liv.
    Husker tydeligt da du fortalte historien om den gamle dame der havde taget jeres mis til sig. Dejligt I nåede at have hende så længe igen efterfølgende.

    Kram herfra

    SvarSlet
  9. Hej Karina
    Ja, jeg er meget glad for, at jeg fik det at vide straks. Det var helt forfærdeligt sidst. Jeg var så bange for, at hun var låst inde et sted .... Det er meget tomt nu her. Men jeg tænder et lille lys på hendes grav hver aften. Det hjælper lidt synes jeg
    Kh Christina

    SvarSlet