onsdag den 30. september 2015

September TA DA

 Så blev det månedens sidste dag ( det gik hurtigt ) Jeg har fået lavet en del fra min liste - men ikke alt. Det kunne da have været fedt, at have nået det hele, men jeg havde fra starten besluttet, at det ikke skal være noget der stresser mig. Så jeg er glad for, hvad jeg har nået. Det er sikkert mere end hvad jeg ellers ville have fået gjort.....

Jeg har jo også haft travlt med, at følge med rundt omkring, hvad andre har nået. 
Super godt initiativ med TODO september. Tak til LINDA 

Kreaværelset er blevet tip top

Luna har fået sig en ny pude

Maria fik nye puder til værelset

Lidt hæklet blev gjort færdigt

Retro nederdel til Maria

Hæklet dukke blev (endelig) færdig


Køkkenhaven er ukrudtsfri 


Pinlig kikset pink hund - gaven er en ommer. Som skal laves i oktober




Give Away her hos MicaMaria

I samarbejde med forlaget KOBBELWRITE

Vinderen trækkes den 15. november 

Du kan læse mere om bogen i mit indlæg HER


 Sådan deltager du :

1. lod for fast læser her på bloggen - skriv en kommentar, så er du med :-)

2. lodder hvis du også følger mig på instagram. Her hedder jeg mica.maria.

Du får endnu 2 ekstra lodder, hvis du laver et link - på din blog eller på instagram 


Håber du vil være med og få muligheden for, at vinde en skøn kreativ bog :-)   

Skriv meget gerne hvor mange lodder du deltager med :-)

tirsdag den 29. september 2015

PINLIGT !!!!

Den pink gave på TO-DO listen...  
En gravhund der hverken kan stå eller holde hovedet.
EJ men helt ærligt - den kan ikke gå som gave. ( men den skal nu nok få det godt alligevel, for Maria synes den er sød og hun vil gerne have den )

Sad og vendte og drejede den, da jeg var færdig .... var da så ved at falde om af grin, da manden sagde " Ej hvad F..... er det ??? har du siddet og lavet den ?? Øhh, ja det har jeg faktisk :-))




Årsagen til, at jeg den dag havde en HEL dag, til at sidde og hækle er i virkeligheden endnu mere pinlig end selve hunden ...
Jeg vrikkede om på foden aftenen før. Og faldt. Til et FORÆLDREMØDE - foran lærerne og diverse forældre.... Ej men seriøst !!!
Jeg grinede HØJT - da jeg sad i bilen EFTER mødet 

mandag den 28. september 2015

To Do : kreaværelset



Alt er ryddet op og sat i system - klar til en masse projekter.....      


                             









 













søndag den 27. september 2015

Bøger du selv kan lave

Ny bog fra det norske par Arne og Carlos.


Bogen har jeg fået sponsoreret fra forlaget KOPPELWRITE - men ord og meninger om bogen er helt mine egne...... 

Bogen er rigtig god og meget inspirerende. 
Der er mange forslag til muligheder for hvilke bøger, du kan lave. Barnets bog, kreative arbejdsbøger, kogebøger, ferieminder, bryllupper.......  og meget mere.
Der er selvfølgelig også rig mulighed for, at du kan vælge dit eget emne og bruge noget inspiration fra bogen til det. 






Trin for trin viser Arne og Carlos, hvordan bøgerne skal laves. Og det er virkelig til, at finde ud af. Både tekst og billed af præcis hvordan du skal gøre.  

                      






 Maria og jeg er i fuld gang med at lave vores egne bøger. Det er rigtig hyggeligt. Et godt efterårsprojekt. Maria er 9 år og hun kan sagtens være med. Men det kræver, at hun får hjælp til at binde selve bogen. Siderne i bogen og omslag kan hun helt selv klare.

Se mere HER hvad forlaget koppelwrite ellers kan byde på....



torsdag den 24. september 2015

TO DO nr 8


Kan nu krydses af.......

To puder til Marias værelse 



Og som det ses på billedet herunder, så er Luna meget glad og tilfreds med sin nye pude :-)


tirsdag den 22. september 2015

Hmmmmmmm

Et stk dukkearm ........
Jamen jeg har jo sagt det.... Jeg er et rodehoved !!!!
Så hvis du lige står og mangler en dukkearm, så skriv bare til mig :-))


mandag den 21. september 2015

Godt fund

Jeg har været på udkig efter sådan en her til Marias værelse et stykke tid. Fandt den her for et par uger siden i Retrogaragen i Brædstrup :-)
Nu skal vi så bare have den malet - men det har jeg vist først tid til i oktober.....  



September TO DO



Fik lidt gang i symaskinen i går, så to ting mere at krydse af på listen. Skønt :-)

Og Maria tog nederdelen på lige så snart jeg var færdig med den, også bliver mor jo rigtig glad ;-) Det er rart, at lave noget de gider bruge. Og at hun så lige havde arvet en bluse fra sin grandkusine i fredags, som passer perfekt til, det gjorde jo kun sagen bedre.  



Blød pude til Luna, så hun kan ligge ved siden af symaskinen og nyde livet :-)

lørdag den 19. september 2015

Av min arm

Så blev dukkepigen færdig.
 Med armen i gips. Som du kan læse i mit indlæg HER var den ene hæklede arm forsvundet og garn i den rette farve var sluppet op. Men heldigvis havde min datter en genial ide :-) 
Straks dukken var færdig, gav Maria hende en kjole på og lavede en slynge til hendes arm - så hun får god pleje her hos os :-)


Jeg er så glad for hver eneste ting, der bliver færdig på min liste. Men HOLD DA OP hvor er det svært, at holde sig til den. Vi har et seriøst sidespring lige nu !! Vi var så heldige, at modtage Arne og Carlos nye bog "Arne og Carlos går nye veje" fra forlaget KOPPELWRITE   i denne uge. Og den er så inspirerende, at vi er gået i gang med at lave vores egne bøger, sådan som det er beskrevet af Arne og Carlos.
Jeg kører stadig på med listen og satser på at nå det hele.
Ja, der er godt nok også sneget sig et lille kjoleprojekt ind, da Maria skal til fest på fredag.... Ej jeg har faktisk vildt travlt ved nærmere eftertanke....... 


Og nu smider jeg altså lige janteloven LANGT væk og praler for vildt af Maria. Det er så fedt, at have en datter der er så kreativ, som hun er. Hun har virkelig et hav af ideer og det er fantastisk, at se hendes udvikling inden for det kreative. Hvis hun har lyst, kan hun drive det vidt inden for det område, det er jeg helt sikker på. Også er det jo mega hyggeligt altid, at have en at sidde og nørkle med :-))




søndag den 13. september 2015

September TO DO

Så kan nr 9 krydses af på min liste ( som jeg altså har startet nedefra skal lige tilføjes )


Den hæklede dukke jeg har skrevet om, er også undervejs. Men for at det ikke skal være løgn, så er hendes ene arm på mystisk vis forsvundet !!! Og jeg har ikke mere garn i den rette farve. HELDIGVIS har jeg en super vaks og meget kreativ datter, der hurtigt fandt en løsning på det problem ;-) Så dukken bliver færdig - på trods af den manglende arm :-)

lørdag den 5. september 2015

Og nu til nr 9


Så er der jo, den der have, der gerne skulle give en masse grønsager og et par flotte blomster....
I år har jeg (åbenbart) prioriteret andre ting end haven. Det er ihvertfald gået op for mig, at der er lidt ukrudt der skal væk og desværre også andre steder end det på billederne :-0

Overvejede et kort øjeblik, om jeg kunne nøjes med hive mælkebøtter op og putte lidt krydderurter ned i hullerne og ligesom lade det gå, som den rustikke og lidt mere naturlige have. 

Meen nej.... 
Selvom jeg nu tit har set imponerende flotte vildtvoksende haver i flotte glinsende magasiner. Hvor det beskrives : "her får alt lov, at gro helt naturligt"  ( mon de alligevel har en hemmelig metode, til at få planter og ukrudt til, at vokse naturligt på den cool måde ??? )


Nå, men jeg er gået i gang og der er meget !!! ( lidt medfølelse modtages gerne )

Og mens 3 af os var i haven....

Var der en fjerde, der valgte den afslappede stil...  

Æble og Appelsin TO DA


Jeg er startet nederst på min liste med nr 10 ( meeen nu har jeg jo heller ikke pralet af at være specielt organiseret ) 



To stk frugt hæklet færdig. 
Godt nok viste det sig, at appelsinen jeg mente, jeg var i gang med, faktisk var en ABRIKOS ...... men den er ihvertfald orange :-)

tirsdag den 1. september 2015

September TO-DO




1) Gøre mit kreaværelse rigtig fint og hyggeligt, så jeg er klar til efterårets projekter
2) sy to tæpper færdige ( er begyndt på dem begge )
3) lave en gave ( indeholdende noget pink ) til en pink-elskende person, som jeg sætter stor pris på 
Må finde på noget andet end det jeg fik lavet. Projekt til næste måned !!
4) færdiggøre en hæklet dukke ( mangler hår + montering )
5) Nederdel i retrostof til min datter ( er begyndt )
6) sy en pude til min kat, så hun kan ligge godt på bordet ved siden af min symaskine ( et af yndlingsstederne )
7) sy to net med frihåndsbroderi på
8) sy to puder til min datters værelse
9) Få styr på min såkaldte "køkkenhave" - så der er håb om høst næste år :-)
10) færdiggøre hæklet æble + appelsin 

11) og et lille måske om at sy en nederdel til mig selv - hvis jeg kan
 nå det.

STATUS over september - Synes jeg har nået meget. Ikke alt, men det er ok :-) 
Jeg mangler 2 tæpper og 2 net - det arbejdes der videre på
også skal den pink gave laves om :-O