søndag den 19. januar 2014

Ny Taske


Desværre kan jeg ikke selv tage æren for, at have syet denne her taske.
Det er en gave fra Mette, som jeg er i kreaklub med.
Mette har ingen kreablog, selvom hun er blevet opfordret til det rigtig mange gange :-)
Jeg er super glad for den - og endda lige i en af yndlings farverne :-) 






mandag den 13. januar 2014

Til den lille villa

 Til jul fik Maria mange (dyre) ting til sit dukkehus....

Men der har alligevel sneget sig et par hjemmelavede ting ind i huset.

Maria sagde før jul, at hun ønskede sig "sådan et hvidt plys-agtigt tæppe" til huset... Det er lykkedes mig, at hækle et, som hun er blevet meget glad for.

Sækkestolene fandt jeg selv på - og de er også blevet rigtig godt modtaget.     


Dejligt at ikke alt behøver at koste en formue :-)






søndag den 12. januar 2014

Den store Danmarks Indsamling

Lørdag den 1. februar 2014.
Læs mere lige HER

I den forbindelse står "Alt om Håndarbejde" bag projektet "giv en bamse til et forældreløst barn "  
Læs mere om bamserne HER  


Jeg er i fuld gang med at hækle en bamse - du kan også sy eller strikke den......



fredag den 10. januar 2014

Nåede det !!


Marias SFO fest startede 17.30. Vi kom kl 17.28 og bagefter var jeg nærmest helt udmattet :-)

Det tog mig ca ti timer, at sy alle de perler på - men min søde datter, strålede om kap med kjolen og det var alt arbejdet værd. 

 Billeder af Maria med fint indisk ansigtspynt, hårpynt og hvad ved jeg, må I have til gode til fastelavn - for jeg havde simpelthen for travlt til at nå at tage billeder og bagefter synes jeg, hun var for træt til at være model :-ZZZZZ   






torsdag den 9. januar 2014

Hvis nogen spørger efter mig i dag......


Så syer jeg perler på kjole......

Jeg har lovet Maria, at jeg vil lave en kjole til fastelavn, så hun kan være indisk prinsesse.

At der er SFO fest i aften, vidste jeg selvfølgelig godt.

MEN at det er en udklædningsfest - hvor Maria selvfølgelig også gerne vil være indisk prinsesse - havde jeg så lige overset :-O  

Så der var drøn på symaskinen i går og i dag - ja , der syer jeg så perler på.....

Ting tager tid - godt jeg har fridag :-)


mandag den 6. januar 2014

Hjemmelavet gave



Nytårsaften var vi på besøg hos et vennepar. De har en datter på knap to år og Maria ville så gerne lave en gave til hende. 
Egentlig ville hun sy en bold, men det viste sig, at være lidt for svært og hun ville jo gerne gøre det meste selv.
Så vi fandt på, at hun kunne lave ærteposer, hvilket var meget nemmere for hende.
Jeg synes, de blev rigtig fine. 
Og Maria var så stolt, over selv at have syet, med kun lidt hjælp fra mig. 
Den lille Helena blev glad for dem og der er altså en særlig glæde ved, at give noget hjemmelavet   



søndag den 5. januar 2014

Mission "væk fra skærmen"

Maria og jeg spiller også - tilsammen har vi den lille Puh, som vi passer og plejer. For spil er sjovt og hyggeligt - i begrænset omfang - efter min mening. Hvad mener du ?  


Så er ungernes juleferie ved at være slut.
 Og endnu engang synes jeg, vi har kæmpet om opmærksomheden med en skærm.
Det vil sige i forhold til Noah....... Maria spiller også, men meget lidt og jeg har aldrig oplevet, når veninderne er på besøg, at de siger "må vi spille ? " og hvis nej, så 15 min senere "må vi nu?" 

Nu er det ikke fordi, jeg som sådan er imod, at Noah spiller. Det er også en stor del af drengenes sociale liv, da det er noget, der bliver talt meget om i skolen osv. 
Men mange timer foran en skærm, synes jeg vækker det dårlige humør.... Noah kan jo ikke selv se det. Men det kan vi som forældre......
Når der så er ferie, så er udfordringen altså bare lige lidt større. For uden skolen og fritidsinteresserne bliver der rigtig meget tid - hvor Noah gerne vil spille.
Her i ferien har vi været i skøjtehal, i skoven og gå et par gange, på lang cykletur, i svømmehal, spillet brætspil, været kreative og ikke mindst været i haven. 
Og hvad angår haven, så er det, at både Noah og Maria, kan synes at jeg kan være verdens mest irreterende mor, at jeg sådan tvinger dem ud hver dag !!
 Det skal dog siges, at jeg ALTID selv er med. Medmindre det er noget de frivilligt selv finder på ( sker så ikke om vinteren medmindre der er sne ! )  

Jeg oplever så også det positive, at når Noah får nej til spil, så finder han også på noget andet fx lego...... desværre når vi først til lego, bøger eller hvad det nu kan være, EFTER en (til tider stor) konflikt....


Nu er det så, jeg kunne tænke mig at høre, hvordan andre gør omkring alt det her skærmtid ( som jo selvfølgelig heller ikke kun omfatter spil, men også film osv ).

Hvor lang tid bruger jeres børn foran skærmen ?
Har I stillet regler op ?
Er det kun drenge der sidder og hænger, så meget foran en skærm ?
Nogen gode ideer til fantastiske aktiviteter som får interessen for skærmen, til at forsvinde ud i den blå luft ?  

lørdag den 4. januar 2014

Det er ikke et nytårsfortsæt.....

MEN jeg kunne godt bruge lidt mere orden i krea-sagerne.
 I går aftes fik jeg lavet bøtter og æsker til lidt af hvert 
- gik lidt i selvsving, så har vist rigeligt nu :-)