mandag den 13. juli 2015

Hvad skal vi lave ?



Vi har lavet en liste, som hænger på køleskabet, hvor vi sammen har fundet ideer til noget, vi kan lave her i ferien.
Jeg er så heldig, at jeg har alle skoleferiens uger sammen med ungerne, så vi kan nå en del forskellige ting - men vi kommer ikke alle de steder hen, som står på vores liste. Jeg kan mærke, at det også er vigtigt med de dage, hvor vi bare ingenting skal. Men når der er gået et par dage med det, så er der behov for nogle oplevelser. Og der er det rart, at vi lige kan vælge noget fra vores liste. 
For at gøre det nemmere for mig selv, har jeg skrevet adressen ned til de steder jeg ikke kan finde hen. Så er det bare lige, at taste ind på min helt uundværlige GPS. Jeg har også skrevet priser eller gratis på, så jeg kan holde lidt øje med sommer budgetet.

Måske du kan bruge ideen i jeres ferie  ?  ( men husk at sige det til ungerne, hvis I ikke kan nå alle steder ;-)  )

Og for en god ordens skyld er der ikke noget, af det på vores liste der er sponsoreret. Mange af tingene har vi fundet lige HER - en god hjemmeside til inspiration.  

lørdag den 11. juli 2015

Kalender 2015



Jeg kan godt lide, at lave en personlig kalender. 
Det her skulle nok have været et nytårs indlæg - men måske du kan bruge inspirationen alligevel :-)
 I år har jeg købt en almindelig spiralkalender og klistret forskellige udklip fra blade på det oprindelige omslag.  
På den måde får jeg en kalender med lige præcis de billeder der betyder noget for mig......



søndag den 24. maj 2015

Spansk Loppemarked



Her var der virkelig mange sjove og anderledes ting.
Men jeg købte nu kun tre små kander til samlingen - det skulle jo med hjem i kufferten. 




tirsdag den 19. maj 2015

Små ophæng...

                     ... pynt til en gave eller lignende..... 




Er jo hoppet med på et lille tema her hos Christina
Har fået lavet de her små ophæng - men må jo nok sige, at det ikke rigtig "rykker" særlig meget i forhold til, at få tømt ud i alt genbrugsstoffet....
Men det er ihvertfald en idè til, at få brugt en smule af det, mange af os har liggende.  

Jeg har også gang i et andet projekt, som jeg laver af et dynebetræk, som jeg engang har købt i Retrogaragen i Brædstrup. Men min tvillingenål knækkede desværre, så må lige have købt en ny, før jeg kan få det afsluttet.

mandag den 18. maj 2015

Spraymaling

Ikke ligefrem nogen ny opfindelse - men en ny opdagelse - for mig ihvertfald ;-) 
Jeg forstår faktisk ikke helt, hvorfor jeg ikke er kommet i gang, med at bruge spraymaling noget før. Men nu maler jeg tilgengæld alt  muligt.



Her en lille kommode som Maria og jeg fandt på et loppemarked. Den skal bruges til nogle af Marias småting .....
 


mandag den 4. maj 2015

Har du (også) meget stof ?


Så kig forbi hos Christina lige HER og se om ikke det også er noget for dig, at være med på et lille maj-tema 


                                    

Jeg er selv med, men jeg ved ikke helt, hvor meget jeg når.
Men lidt skal det nok blive til :-)

Glæder mig til at se hvad der bliver lavet rundt omkring :-)