Viser opslag med etiketten Brug-hvad-du-har. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brug-hvad-du-har. Vis alle opslag

onsdag den 10. september 2014

Sidste Udkald

Jeg har lavet hyldebærsaft, som jeg synes, er blevet rigtig godt. Opskriften jeg har brugt, finder du lige HER  


Har kigget til hyldebærene i dag, da jeg var i skoven med hunden og du kan nå det endnu - men du skal være hurtig :-) 




onsdag den 27. august 2014

NedfaldsÆbler

I store mængder.....

Jeg har lavet både saft og gelé af en stor bunke æbler, som var endt på græsplænen. 

Her kan alt bruges - også de umodne. Det eneste der skal skæres fra er stilk, blomst og pletter, resten kommer i gryden.

Rigtig mange nedfaldsæbler ender som skrald og det er faktisk synd.
Hvis du ikke selv er så heldig, at have nogen æbletræer, så kender du måske nogen der har. Også kan man jo være rigtig heldig, at få en stor pose ( eller måske en sæk ! )  
Spørg dig for - inden haveejerne har nået, at smide ud :-) 









onsdag den 2. juli 2014

Brug-hvad-du-har-boller


Få tømt lidt ud i diverse rester og få lækre boller på bordet...

Opløs ca 10 gram gær i en dl koldt vand.
Herudover skal du bruge ca 5 dl væske -> mælkeprodukter evt blandet med lidt vand.
I de her boller brugte jeg 2,5 dl cheasy fraiche og 2,5 dl mælk. 

Men brug de rester du har - ymer, ylette, A38 osv. og mix med mælk eller vand. Det gør ikke noget, hvis syrnede mælkeprodukter er lidt over sidste salgsdato ( op til en uge - husk selvfølgelig altid at kigge godt efter, så der ikke er mug !! ) 

En spsk sødt  sirup, sukker, honning - igen hvad du nu lige ligger inde med.

1 tsk salt ( kommes først i, når der er blandet lidt mel i væsken - ellers kan det ødelægge hævningen )

Herudover har jeg brugt 2 dl 5-korns blanding og 5 dl havregryn.

Det er meget forskelligt hvad jeg bruger af mel og andet fx. grahams, rugmel (mindre mængder ) Hvid hvede, fuldkornshvedemel, hørfrø, solsikkekerner, en rest sukkerfri müsli - bare for lige at nævne nogle eksempler.

Du kan også bruge gulerødder, rødbede, squash eller lignede.  

Vær opmærksom på, hvis du bruger havregryn, så lad det stå og trække væske, før du blander mel i. Hæld bare mere vand på, hvis det trænger. Det kommer sig ikke så nøje.

Til sidst bruges almindelig hvedemel til, at binde dejen sammen.

Dejen hæver i køleskab min. 6 timer og gerne op til et døgn.  

Dejen skal være klistret, men IKKE for flydende. Se nederste billed, hvordan bollerne ser ud før de bliver bagt.

Dyp en hånd i vand og læg en "klump" dej på en plade med bagepapir.
(Bollerne skal ikke pensles)

Bages ved 200 grader ca 20-25 min. Til de er lidt gyldne på toppen og lyder hule, når du banker på dem.


Det færdige resultat :-)



Sådan skal bollerne se ud, før de bages - klistrede, men meget vigtigt, at de kan holde formen.... ellers ender du med en slags flade pandekager...

Et lille ekstra tip .....
Bagepapir hvorpå der kun er bagt boller uden fyld, kan sagtens genbruges både 3 og 4 gange ....

mandag den 23. juni 2014

Hjemmelavet kort - måske mest for børn :-)

Ideen her kan jeg ikke tage ære for.
Det var Maria der fandt på, at tømme hulle-maskinen og lave et fint kort.

Sådan gør du : Tegn en figur med limstift. Maria valgte et hjerte....

Drys på, tryk de små papirstykker fast, ryst papiret og kom dem, der ikke bliver siddende retur i skålen.

Nemmere bliver det vist ikke :-)

Godt nok var der en del voksdug stumper i vores - det kan sagtens lade sig gøre, men en ren papir blanding vil være bedst.