Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

mandag den 31. august 2015

Lidt fra rodebunken

Eftersom jeg nu har lavet denne her "må-ikke-starte-nye-projekter"aftale med mig selv, ja så har jeg jo været i fuld gang med, at arbejde på sagerne fra min bunke
Og det er da også lykkedes mig, at afslutte nogle ting som ses på billederne.
Herudover lå der flere ting til reperation i bunken og det er også gjort, men alt for kedeligt, at vise frem her. 
Også var der den nemme "lodrette arkivering" som blev alternativet for en strikket pude, som simpelthen bare var.... ja, for GRIM 
Og der var et mystisk påbegyndt strikkeri, som jeg rent faktisk ikke engang kan huske formålet med. Så det er trevlet op.    



Dejlig blød giraf af retro frottè til baby


Strikket gæstehåndklæde med hjerter, hæklede "vatrondel-erstatninger", et par hæklede jordbær og en bunke hæklede kugler, som rent faktisk havde et formål - i påsken !!! men nå, det bliver jo påske igen ellers finder jeg nok noget andet, at bruge dem til.   

Sidst men ikke mindst et lidt skævt dukketæppe, lavet af mine allerførste skæve oldemorfirkanter, som blev hæklet for lang tid siden ( et par år, hvis sandheden skal frem )


Så langt - så godt. Og nu glæder jeg mig, så til at lave en september liste i morgen :-)

Og jeg glæder mig endnu mere til, at følge en masse nye blogs, når lige jeg får kigget nærmere på alle der har meldt sig til  DENNE udfordring :-)

lørdag den 21. februar 2015

DIY - strikkede klude

Sæt lidt kulør det hele - med let strikkede klude






 Slå 38 masker op

(jeg har strikket på pind 4,5 og brugt bomuldsgarn der passer dertil) 

Start med 1 pind ret.
start og slut alle pinde med 1 retmaske

Mønster :
*6 ret 6 vrang* i alt 3 gange pr pind
strik 7 pinde 
Herefter strikkes modsat
*6 vrang 6 ret * 
Strik 7 pinde  
Herefter strikkes igen modsat.

Gentages 8 gange i alt

Slut af med 1 pind ret.


   

torsdag den 12. februar 2015

En god bog

For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at dette ikke er et sponsoreret indlæg.

Bogen har jeg fået i julegave og jeg synes, den er rigtig god. Helt bestemt også hvis man er nybegynder med strik. Jeg har selv lært at strikke af min farmor for noget med 35 år siden ( puha - godt jeg var et super barn med fantastisk finmotorik - ellers ville man jo tro jeg var gammel !! )  
Når jeg strikker kan jeg godt lide, at strikke sådan lidt svære ting, så jeg kan lære noget nyt. Men alligevel er det rart nogengange, at slappe af med at strikke noget meget nemt. Og hvad er mere nemt end en firkant ? 
Og jeg må sige, at det er overraskende, hvor mange ting man kan få ud af en strikket firkant.   
Jeg kan helt klart anbefale denne her bog.              


                                 

lørdag den 18. oktober 2014

Strik og Hjælp


Jeg er i fuld gang med, at strikke et tæppe som forhåbentlig kan holde en baby varm og gøre en mor glad....


Der er også brug for din hjælp. Se mere HER hos Tusindfryd.





søndag den 16. februar 2014

På vej...

For pokker da, hvor er der nogen ting, der er lang tid undervejs !!!

Denne her poncho til Maria er altså virkelig drilsk :-O 




lørdag den 16. november 2013

Nålepude


I neon og rillestrik.
Opskriften er fra Arne og Carlos bog "Håndarbejde i haven"





onsdag den 30. oktober 2013

Her går man og tror...

...... at man gør noget godt ! 
Ihvertfald har jeg strikket huer til Red Barnet. 
Og fundet ud af at "Strik en hue - Red et barn" slet ikke findes mere :-(
Det er Marias dukke Uganda der er model - og nu kommer hun bestemt ikke til at fryse ørene til vinter :-)