søndag den 31. august 2014

onsdag den 27. august 2014

NedfaldsÆbler

I store mængder.....

Jeg har lavet både saft og gelé af en stor bunke æbler, som var endt på græsplænen. 

Her kan alt bruges - også de umodne. Det eneste der skal skæres fra er stilk, blomst og pletter, resten kommer i gryden.

Rigtig mange nedfaldsæbler ender som skrald og det er faktisk synd.
Hvis du ikke selv er så heldig, at have nogen æbletræer, så kender du måske nogen der har. Også kan man jo være rigtig heldig, at få en stor pose ( eller måske en sæk ! )  
Spørg dig for - inden haveejerne har nået, at smide ud :-) 









søndag den 24. august 2014

Yndlingsbukser



Vi har købt et par bukser til Maria, som hun er meget glad for.
Nu har jeg syet et par mere udfra de købte og de er faktisk blevet rigtig gode ( Hun vil ihvertfald gerne have dem på ;-)  )




onsdag den 20. august 2014

Lidt flere Genbrugsfund

Jeg samler på engle og blev da rigtig glad, da jeg fandt hende den lille fine her -  med vinger af fjer og porcelæns hoved og hænder.
Hun kostede kun 1 kr, men jeg havde helt sikkert gerne betalt mere....
Bortset fra et par enkelte som jeg har fået af mine børn, kommer mine engle kun frem i december måned. Hende her får indtil videre lov, at stå fremme i sætterkassen. Måske bliver hun også efter jul, hun passer ihvertfald godt ind :-)


Fandt også denne her lille dukke - tænkte at jeg kan lave noget tøj til den - så kan den blive en god gave på et tidspunkt.

tirsdag den 19. august 2014

tirsdag den 12. august 2014

Ny Hobby

Ligesom du kunne læse HER havde jeg aldrig forestillet mig, at genbrug skulle være noget for mig.......

Sådan har jeg bestemt også haft det med broderi. 
MEN man skal åbenbart aldrig sige aldrig !!
Nu har jeg altid tænkt på broderi som i billeder og puder med korssting..... Men efterhånden har jeg set en del frihåndsbroderi rundt omkring og jeg kan rigtig godt lide, det med at sætte et helt personligt præg på tingene ......

Så jeg kaster mig ud i det.... med god hjælp fra Christine Leech nye super inspirerende bog.

( for en god ordens skyld - indlægget her er ikke sponsoreret, men  en bog jeg selv har købt og godt kan lide )   

Jeg er godt i gang med mit første projekt :-) 

Men tror da nok lige at, min mand deler mine tidligere "broderi forbehold"
Ihvertfald lød det noget i den her retning:
"Hvad laver du ?"
"Jeg er lige ved at sy noget"
"BRODERER du ??? 
Ej Christina, det er altså sådan noget, man gør på et plejehjem" 

TJAA måske :-) 

Og jeg kunne altså ikke lade være med at grine, da han sagde det, for det er da lige præcis det, jeg altid selv har tænkt.....

- lige indtil jeg skiftede mening altså !!     

    Sy med broderi

mandag den 11. august 2014

Et lille smut til genbrugsbutikken




Jeg kan godt lide, at snuse rundt i forskellige genbrugsbutikker - men jeg har nu min absolut yndlingsbutik, hvor jeg vender tilbage igen og igen.......
I sidste uge fandt jeg de her ting.... 


Tre små søde piger, klædt i kanindragter - 4 kr pr stk.
De må gerne bo her hos mig og har fået en fin plads ovenpå min nye sætterkasse, som jeg snart viser frem her på bloggen




Og en skøn lilla dug.
 Den er allerede klippet ud til et projekt, jeg er i gang med.
Til sølle 2,50 kr - billigere kan det vist ikke gøres - selv i genbrugsbutik.
 

søndag den 10. august 2014

Så kalder hverdagen....

Ungerne har pakket skoletaskerne og tøjet er lagt frem. 
Madpakkerne skal smøres - måske jeg skulle vride hjernen og finde på nogen gode madpakke ideer, som kan ligge her på bloggen..... 

Vi har nydt ferien både i det danske og det spanske, men alt har en ende og hverdagen er jo egentlig også helt ok.....  :-)












lørdag den 9. august 2014

En Udtjent Voksdug


Er syet om til en opbevaringspose.

Jeg stod og manglede noget til alle mine udendørs puder og tæpper....

Den gamle voksdug er super god til formålet, den kan stå i skuret uden at indholdet bliver fugtigt - til vinter kan den jo så lige flyttes på loftet.





fredag den 8. august 2014

Strandtaske

Hos Christina som du kan møde HER, er der genbrugs uger.

Det er måske en lille smule snyd, at vise denne her strandtaske, for den har faktisk været vist på min gamle blog.
Men den skal med alligevel, fordi jeg er rigtig glad for den.
Jeg har syet den af et håndklæde, som jeg har købt i retrogaragen i Brædstrup.
Den er super praktisk, fordi den fylder så lidt i en kuffert og den er nem lige at smide i vaskemaskinen, når den trænger til det.