Jeg fandt den på loftet i en kasse med vores mors efterladte ting. Den var virkelig blevet rigtig grim. Helt gul og nærmest brun i kanterne. Min søster ville ikke have den - jeg ville egentlig heller ikke. Tænkte jo også, at den var helt ødelagt. Så vi blev enige om, at smide den ud.
Men jeg kunne simpelthen ikke nænne det......
Den er 45 år gammel og syet af vores mors brudekjole. Vores forældre blev gift i 1966 og da min søster blev født syede vores mormor den om.
Så jeg gik i gang med vaskeriet og det lykkedes mig faktisk, at få den helt ren. Maria har givet en af mine gamle dukker kjolen på. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke smed den ud.....
Da mine egne var små og skulle døbes, vidste jeg faktisk ikke at vores mor stadig havde kjolen. Og hun havde heller ikke tænkt på det selv. Så vi brugte kjolen fra min mands familie og det var jo også lige så godt :-)
Men hvem ved, om kjolen holder så længe, at der kan blive døbt endnu en lille baby i den....... Ihvertfald bliver den ikke pakket væk igen. Indtil videre får den lov, at pynte på dukkerne.
hvor er det bare dejligt med sådan et smukt håndarbejde, der har en så personlig historie
SvarSletHej Lene
SvarSletJa, jeg synes også det er lidt sjovt. Jeg er glad for, at jeg fik den ren :-)
Kh Christina